Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Opslag


Slow wine, anderledes vurderinger
Slow Wine 2011 er netop frigivet på "Salone del Gusto" fødevarermessen i Turin.

Guiden, som er et alternativ til den kendte Gambero Rosso guide, skiller sig ud ved ikke at give point til vine, men i stedet gennem besøg og interview med folkene bag vinene vurdere om vinene fortjener at blive inkluderet i guiden. Vurderingen omfatter også hvordan vinen dyrkes, vinifikationsprocessen og anti-globalisations ideen bag Slow food bevægelsen.

Slow wine dækker italienske vine og udgiverne fortæller at de har udført over 2000 besøg for at vurdere de 1833 vinerier som er blevet optaget i den nye udgave.

Slow Food er en international uafhængig non-profit interesseorganisation, som blev stiftet i 1989 i Italien, som en modreaktion på fast food kædernes udbredelse og stigende dominans på fødevaremarkedet.
Slow Food arbejder for at fremme udviklingen af kvalitet i fødevareproduktionen, med respekt for naturen og med omtanke for kommende generationer.

I Danmark er Slow food mest kendt for sine aktiviteter under Copenhagen Cooking som afvikles hvert år i august.

Næste arrangement finder sted 1. november 2010 hvor Carlo Merolli fortæller om italiensk vin og Slow food. Se arrangementet i aov.dk's kalender.