Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Opslag


Bordeaux 2010 på højde med eller bedre end 2009?
En række førende vinslotte i Bordeaux rapporterer om en lille kvantitet, men en forrygende kvalitet i 2010 høsten ifølge decanter.com.

De første røde St. Emilion druer blev høstet søndag d. 19. september. Langt de fleste steder i Bordeaux, venter man dog en lille uge endnu med høste.

Der rapporteres om særdeles velmodne druer - selv kernerne har nået den helt rigtige modenhed, hvor de har den helt rigtige nøddeagtige smag.

I juli var Bordeaux udsat for tørke, der har medvirket til at druerne har fået et ekstraordinært tykt drueskind. Drueskindet indeholder polyfenoler, smags- og aromastoffer. Til trods for tørken har druerne på grund af kølige nætter stadig en meget flot syrebalance.

Især Merlot rapporteres til at være vellykket i 2010, og forventningerne er at 2010 kan komme op på siden af den allerede legendariske 2009 årgang, og måske endda forbi.