Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Opslag


Sjove og anderledes etiketter - Educated guess
"Educated Guess" - eller på dansk "Et kvalificeret gæt" er en serie vine fra Napa vingården "Roots run deep".

Ideen til navnet fremkom under en livlig diskussion der foregik efter et par flasker vin. Diskussionen gik på om det er en videnskab eller om det er en kunst at lave god vin. En diskussion der for de fleste vinelskere vil være bekendt.

"Roots run deep" skriver på deres hjemmeside om hvordan en stor del af vinens tilblivelse, sker på baggrund af kvalificerede gæt. Hvornår skal druerne høstes, hvor længe skal vinen gære sammen med drueskindet, skal man vælge fransk eller amerikansk eg, hvor længe skal vinen ligge på fad o.s.v. Der findes en masse retningslinier, og videnskab bag, men i sidste instans er det fingerspidsfornemmelse og intuition der er afgørende. De personlige afgørelser er afgørende for vinens karakter. Det er lidt som med frikadeller, de fleste af os kender ingredienserne, men der er stor forskel i slutproduktet.

Etiketten på "Educated guess" vinene, er 5 kemiske formler. Hver formel beskriver en del af den videnskabelige proces som vinene gennemgår fra høst til flaske, men produktet i flasken er resultatet af de personlige afgørelser.

"Roots run deep", skriver selv på deres egen hjemmeside at hvis man interesserer sig mere for formlerne på flasken, så er man velkommen til at kontakte dem for yderligere information, men deres anbefaling er at man læner sig tilbage og blot nyder resultatet.

Kør musen henover billedet oppe til højre for at se etiketten i større størrelse.

Mere nysgerrig, se: www.rootsrundeep.com
"Roots run deep" forhandles aov bekendt ikke i DK