|
22 hektar mere Crû Classé ved et trylleslag
2. crû slottet Montrose i Saint Estephe har erhvervet 22 hektar vinmarker fra naboslottet Phelan Segur et slot der indtil 2003 Crû Bourgeois klassifikationen blev sat ud af kraft, var klassificeret Cru Bourgeois Exceptionel. Med et trylleslag bliver der således nu 22 hektar mere 2. Crû vin. Er det I orden?
I modsætning til Bourgogne er det i Bordeaux slottet der afgør Crû Classé status på vinene og ikke jordparcellerne. Montrose har købt parceller tilplantet med Merlot, Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc og dermed øget sit areal med over 30% til 89 hektar. Parcellerne har tidligere været i Montrose besiddelse tilbage i 1800 tallet. Chateau Montrose direktør udtaler at man har købt nogle superbe parceller med et formidabelt terroir.
Et hurtigt check afslører at vinene fra de 2 slotte i årgang 2005 kan købes hos den samme danske forhandler for henholdsvis 370 kr. og 875 kr.
Hvad synes du er det i orden at man på denne måde kan udvide produktionen at Crû Classé vine? Eller er det mere korrekt som det foregår i Bourgogne at det er parcellerne der er klassificeret?
Kommenter denne artikel ved at klikke på den grønne tekst kommenter indlæg i bunden af dette vindue.
|
|
Det er helt i orden; sådan har det jo altid været i Bordeaux. Vi er måske nok nogle, der synes, at det er ærgerligt, at de ikke arbejder mere med terroir i Bordeaux, når de nu i øvrigt er så dygtige til at lave vin. Men i Bordeaux bliver vinene til i kældrene - i mindre grad på marken. Hvilket tilsyneladende også er holdningen på Montrose. Der er i øvrigt ingen accenter i ordet "cru" :-) |
|
Jeg synes ikke det er i orden. Hvad nu hvis alle Bordeaux Cru Classe slotte gjorde det samme. Det ville føre til mistillid og udvanding af Cru classe begrebet i Bordeaux, og faldende priser på deres vin. Gad vide hvad den samlede verdens vinpresse ville sige til at Ch.Petrus eller Domaine de la Romanee Conti ville gøre det samme. Nej den går ikke. Iøvrigt er der bred enighed om i hele verden, blandt vinmagere, at det er i vinmarken (for 90% vedkommede), at god vin laves, og ikke i kælderen. Det er umuligt at lave stor vin på dårlige druer, så enkelt er det. |
|