Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Ugens vinder

2015 Pinot Noir, Reserva, Santa Carolina, DO. Valle Leyda, Chile

Vinanmeldelser, vurderinger og ratings gør at vi har valgt denne vin som ugens vinder blandt mere end 100 anmeldte vine. Vi udvælger og guider dig hver uge til de bedste vinkøb på baggrund af læste vinanmeldelser.

Pinot noir for under 50 kr. er nærmest uhørt. Men vinene fra Chile overrasker gang på gang. Pinot Noir skal ikke have for meget varme, og derfor er det værd at notere at denne vin kommer fra Leyda hvor nætterne og morgenerne er lidt mere kølige på grund af placeringen i forhold til Stillehavet. Producenten Santa Carolina præsterer stabilt godt hos anmelderne.

BT skrev: "Medium let, behageligt frisk rødvin, lækker, saftig og frugtrig smag af kirsebær, mørke skovbær, lidt krydderurter og egetræsvanilje. Rigtig godt køb."

5 stjerner i BT

Pris: Kr. 46,95.

Leverandør: Rema 1000

Ugens vinder på aov.dk uge 2 - 2017