Ugens vinder
Palacios La Vendimia 2011, Rioja, Spanien.
Rioja har desværre stadig et lidt støvet ry og rygte for at lave tunge fadlagrede og krydrede vine. En række producenter er i gang med at vende skuden og satser på mere frugtdrevne og spændstige vine. Vinmageren Alvaro Palacio er et godt eksempel. Alvaro er i fuld gang med en turnaround, og hans bedste vine rangerer på højde med kultvine som Vega Sicilia og Pingus. Alvaro Palacio har uddannet sig til ønolog i Bordeaux og har arbejdet for Moueix familien der er mest kendt for Pomerol vine med Petrus som den absolutte topvin. Denne Rioja vin er lidt atyisk 50% Garnacha (Grenache) og 50% Tempranillo. Grenache giver netop meget frugtdrevne vine, men mangler som regel struktur til at stå alene - et spændende blend!
Ekstra Bladet skrev: "Palacios er nok Spaniens mest interessante vinmager pt. Hans moderne syn på spansk vin er dejligt forforfriskende. Denne er domineret af skovbær, peber og svampe. En Rioja i den moderne stil og samtiig en stil de færreste vil genkende. Flot vin!"
5 af 6 stjerner og Bedste vin hos Ekstra Bladet
Pris: 100 kr.
Leverandør: HJ Hansen / Vinspecialisten
Ugens vinder på aov.dk uge 34 - 2012