Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Spørg om vin

Vin til lammekrone

Vin til lammekrone marineret med hvidløg og rosmarin

Lam er på en gang et fint og delikat stykke kød, men også forholdsvis intensivt, især når det er fedtmarmoreret som en god lammekrone.

En lammekrone skal gerne være rosastegt. Til rødt kød vil vi gerne have vine med en vis portion garvesyre. Til at spille op mod lammefedt, hvidløg og rosmarin vil vi godt have frugtdrevne og forholdsvis kraftige vine, men ikke vine der fjerner fokus fra det fine kød. Og til sidst må vinen godt have en vis friskhed, altså frugtsyre der giver godt modspil til det fede i retten.

Normalt vil man lede efter rødvine, men også en kraftig rosé kan være en flot ledsager til denne delikate spise.

Faktisk kan en lang række vine, såvel unge som modne vine sættes til lammekronen.

Eksempler på vine der matcher lammekrone:
  • Bordeaux

  • Barolo

  • Toscanavine, Chianti og Brunello

  • Cotes du Rhone (syd) /grenache baserede vine

  • Tempranillo baserede vine, typisk Rioja

  • Spanske vine fra eks. Ribera del Duero og Priorat

  • Argentinsk Malbec

  • Kraftfuld Pinot Noir

  • Fyldige/ kraftige rosévine