Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Spørg om vin

Test af Bedste Rosé
Rosé og mad match
Hvilken mad passer til rosévin.

Rosé til maden?
Salget af rosé boomer i disse år. Således blev der ifølge statistikker solgt mere rosé end hvidvin i Danmark i 2016. Rosé er blevet cafésmart. Vi bydes nærmest ved enhver festlig lejlighed på et glas kølig rosé. Sådan har det ikke altid været her i landet.

Rosé er dog langt mere end "bare" en cafésmart vin. Rosé er velegnet som ledsager til en lang række retter. Rosé kommer naturligvis i en lang række forskellige stilarter, men vi tager her udgangspunkt i den tørre "stilrene" friske og læskende rosé med en god portion frugtsyre. Den klassiske "Provencestil".

Tør "klassisk" rosé til fisk, skaldyr og kylling
Den sprøde klassiske Provence rosétype er kendetegnet ved en frisk sprød syre, og typisk har den florale- og citrusnoter. Det gør den til en velegnet ledsager til fisk og skaldyr, og til retter hvor man typisk bruger netop citron.

Rosé er også en herlig ledsager til salater med eks. tun, kylling eller lyst kød. Den vil også gøre sig til pas

Frugtdreven rosé til grillmad/ barbecue
Du kan med stor succes bruge ovenstående klassiske type til grillet fisk, skaldyr og kylling. Den tørre klassiske rosé vil dog ikke egne sig til retter med sød barbecuemarinade. Syren i vinen vil ikke passe med den søde marinade, og vinen vil opleves som værende decideret sur.

Har du marinerede bøffer på grillen kan du godt finde rosé der matcher, men du skal over i en helt anden stilart. Her skal du søge rosé der er langt mere frugtdrevne. Det vil typisk være oversøisk rosé baseret på Cabernet Sauvignon, Syrah og Zinfandel.