Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Spørg om vin

Jan Andreasen
Alkohol%
Hej
Kan det lade sig gøre, at måle alc% i en færdig, købt vin?
Mvh Jan Andreasen

Hej Jan
Det korte svar er: "Ja de kan man godt".

Men der er visse udfordringer ved dette. at måle vinens alkohol kræver udstyr. Nedenstående giver vi nogle eksempler:

1.Kapilærrør
Det mest simple udstyr er et kapilærrør der kan købes for omkring en hundredekronens seddel, men det er til gengæld ikke særlig præcist og har visse mangler. Kapilærrøret baseres på at alkohol i vinen ændrer på overfladespændningen, og du vil på en simpel skala som på et termometer kunne se alkoholprocenten. Desværre er denne metode forbundet med en vis usikkerhed. Eksempelvis anbefales den ikke til søde vine (da sukkeret i vinen påvirker overfladespændingen), og præcisionen er ikke i top (+/- 1% vol.)
Du kan købe kapilærrør href="http://www.hjemmeproduktion.dk/shop/alkoholmeter-246p.html" target="_blank">HER

2. Aræometer
En flydevægt der baserer målingen på forskellen i vand og alkohols forskellige vægtfylde. Igen er det ikke det mest sikre instrument da der vil være en del usikkerhedsfaktorer (især restsukkermængde), men visse hjemmesider siger at man kan måle med 0,2% nøjagtighed. Et Aræometer kan købes fra ca 200 kr.
Se mere href="http://www.frederiksen.eu/shop/product/araeometer-1-0-2-0" target="_blank">HER

3. Ebulliometer
Ebuliometeret er det mest anvendte når der skal måles alkoholprocenter. Ebuliometeret måler vinens kogepunkt. Da alkohol har et lavere kogetpunkt end "vand" kan man ved at måle kogepunktet i vinen afgøre alkoholprocenten. At måle alkoholprocenten på denne måde kræver et præcisionsinstrument. Et ebuliometer kan erhverves for omkring 5000 kr.

4. Gaskromotograf
Uden tvivl den mest nøjagtige metode. Dette er en decideret laboratorieøvelse, og kræver en gaskromotograf som er noget af en udskrivning. Større vinproducenter har en sådan stående, også nogle af de danske.

Du kan evt. læse mere detaljeret om alkoholmålingHER