Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Spørg om vin

.
Biodynamisk vin, hvad skal jeg forvente?
Hvad kendetegner biodynamiske vine?


Lad os starte med at slå fast at der er mange opfattelser af hvad det vil sige at en vin er økologisk eller biodynamisk. Det bliver hurtigt nørdet, men i grove træk er såvel økologisk som biodynamisk vin dyrket og vinificeret efter økologiske principper. Bl.a. er det ikke tilladt at bruge pesticider og visse former for gødning i marken. Brugen af svovl er begrænset i forhold til konventionelle vine. For biodynamisk vin er der i tillæg til de økologiske principper også nogle spiriituelle principper der knytter sig til Rudolf Steiners filosofier. Eksempelvis er der idealer for brug af naturgær, ingen brug af æggehvider til klaring af vinen, endnu mindre brug af svovl (men dog tilladt!) end i økologisk vin mm.

Hvorledes adskiller en biodynamisk vin sig fra en konventionel?
Flere ting gør sig gældende. Især brugen af naturgær og den reducerede brug af svovl giver sin indvirkning. Vores erfaring med naturvin er at de er mere friske, og knap så fyldige som de konventionelle vine. Frugtsyren synes at være mere markant. Dermed opleves strukturen og de sædvanlige mørke frugtnoter anderledes end de konventionelle vine fra samme område. Der er en vis risiko for vildgæring og flaskevariationer da vinene ikke er ligeså stabile som de svovlede konventionelle vine.

Hvordan matcher jeg biodynamisk til mad?
Den normale typicitet i vinene kan være ganske markant anderledes end i de konventionelle vine. Derfor kan det være svært at rådgive ud fra drue og område som med de konventionelle vine. Derfor anbefaler vi at man ikke eksperimenterer med at servere biodynamiske vine til større selskaber uden at være sikker på hvad der er i flasken. At smage biodynamiske vine er forbundet med nye oplevelser, og man skal være indstillet på såvel gode som mindre gode. Forsøg dig gerne med nogle af de mindre kostbare i starten så du får en fornemmelse af hvordan biodynamiske vine smager. Eksempelvis kunne du med fordel prøve med 2 af de mindre kostbare vine fra vores biodynamiske test af “grillvine”

1. O - Reserva Carmenere 2013 Colchagua Organic Wine, Chile
5 stjerner
Harmonisk vin til en attraktiv pris.
39 kr. Fakta
Smagsnoter: Hyldebær og urter. Let metalisk og grønne urter. Let fylde. Harmonisk og ligetil. Godt køb til prisen.

2. Nature De Roubie Red 2013, Frankrig
6 stjerner
Frisk og læskende sommervin.
69,75 kr. v. 6 stk. Skjold Burne
Smagsnoter: Klar og frisk duft af båbær og rabarber. Meget præcis i smagen og med en flot syre struktur. Herlig lækker let sommervin, der er meget læskende og forfriskende. God til Kyling/fisk.


Når du har prøvet disse, kan du gå skridtet videre og smage på “naturvine”. Naturvine er et begreb der ikke har en officiel status. Naturvine er vine der dyrkes så tæt på naturen som muligt, ingen svovl, naturlig gæring, ingen justeringer i vineriet mm.

Redaktionen