Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Spørg om vin

Jesper rom
mug på træ kasser :-(
Jeg håber der er nogle kloge hoveder som evt. kan hjælpe mig her på forummet.
Jeg er den lykkelige indehaver af en vinkælder med plads til 1600 flasker. den er professionelt lavet og der er en konstant temp på 12 grader og en luftfugtighed på 75 , så alt burde være i skønneste orden.
Desværre har jeg opdaget at der er kommet mug på nogle af owc kasserne og det bekymrer mig.
Skal jeg evt sætte en affugter derned i en preiode og holde øje med luftfugtigheder ?
Gode råd modtages
Søren
Hej Jesper.

Det lyder jo som en rigtig dejlig vinkælder men også som om luftfugtigheden i din kælder er alt for høj. Mug (vækst af skimmelsvamp) burde nemlig først for alvor etablere sig, når luftfugtigheden i en længere periode overstiger 80%

Jeg ville afvaske skimmelvæksten med Rodalon og så holde øje med luftfugtigheden, evt. sænke den en anelse. Luftfugtigheden bør ligge omkring 70% og en sænkning vil derfor ikke påvirker dine muligheder for langtidslagring (dvs. over 10 år). Sørg også for jævnligt at skifte luften i rummet ud gennem udluftning.
Kurt Thyregod
Udluftning, som Søren skriver, er vigtigt. Jeg vil fraråde affugter. Risikoen er alt for stor for at fugtigheden bliver for lav, med sandsynlig indtørring af korkpropper som resultat.
Niklaus B. Sonne
Som Kurt skriver, så pas på med affugtere, men det er muligt at købe affugtere, hvor du kan sætte en minimal fugtgrænse, f.eks. 70% som er perfekt.
Store affugtere, som bruges ved bygningsskader m.m. bruger umådelig meget strøm og affugter alt for vildt, hvilket kan være katastrofalt især for ældre vine med gamle propper