Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Spørg om vin


Hvad er en ønolog?
Ønolog, hvad er det

Lad os starte med ordet ønologi der stammer fra det græske ord for vin, oinos. Ønologi er studiet af vin. I 1955 oprettedes i Frankrig en 4 årig universitetsuddannelse med studie i ønologi. For at gennemføre studiet til ønolog studeres bl.a. botanik, fysik, kemi og mikrobiolgi. En ønolog er således uddannet til alle processerne ifm vinfremstilling fra mark til flaske.

Typisk er ønologen tilknyttet den enkelte vingård som konsulent, og rådgiver om alt fra valg af sorter, til plantepleje, høsttidspunkt, vintyper, vinifikation mm. Den flyvende franske vinmager Michel Rolland er et eksempel på en højt profileret ønolog. Ønologerne får æren af at have højnet den generelle kvalitet af vinene, mens kritikere mener at de har medvirket til en ensretning af vinene.

Går du med planer om at læse til ønolog, eller vil du blot vide mere kan du læse mere om uddannelsen på Montpellier Universitets hjemmeside HER
Jonas Tofterup
Lige et lille supplement.
Uddannelsen findes idag i de fleste vinproducerende lande, og udbyddes som bachelor, kandidat eller en kombination.

Der findes desuden to internationale Erasmus Mundus kandidat uddannelser I Ønologi og Vitikultur:

http://vinifera-euromaster.eu/pages/?all=accueil&idl=21

http://www.vintagemaster.com/accueil118.html

Her skal man ikke være ekspert i fransk, idet uddannelsene foregår på Engelsk. For at blive optaget kan man have en dansk bachelor eller kandidat grad i: Agronomi, Plate Videnskab, Fødevare Videnskab eller ligende.