Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Spørg om vin


Chianti distriktet indeholdende Brunello og Vino Nobile di Montepulciano
Overblik, 3 hurtige om vinene fra Toscana

  • Dominerende drue er Sangiovese

  • Chianti og Brunello er de mest kendte Sangiovese vine

  • I 70erne kom Supertoskanerne på banen, et blend af Sangiovese og Cabernet Sauvignon


  • Chianti er det største vinområde i Toscana. Chianti kan være lavet 100% på Sangiovese druen, og skal indeholde minimum 80%. Chianti er typisk mellemfyldige vine med en fast garvesyre og forholdsvis høj frugtsyre. Dette gør det til gode madvine der passer godt til lidt lysere kød, såsom kylling, svin og kalv.

    Brunello di Montalcino et mindre område omkring byen Montalcino 100 km syd for Pisa. Brunelloen er navnet på en Sangiovese klon der efter sigende giver kraftigere og mere fyldige vine, men nok så vigtigt er området omkring Montalcino mere tørt og varmt end det øvrige CHianti område. Brunello er lavet på 100% Sangiovese. Brunello skallagre minimum 4 år, heraf minimum 2 på fad inden vinen frigives. Brunello er typisk kraftige og potente gemmevine.

    Vino Nobile di Montepulciano, også en forholdsvis kraftig Sangiovese (minimum 70%) vin, men knap så raffineret som Brunello. Kommer fra området omkring byen Montepulciano der ligger ca. 100 km syd for Firenze. Vinene skal lagres minimum 2 år før den frigives.

    Supertoskaner. Når talen falder på toskanske vine kommer man ikke udenom Supertoskanerne. Kort fortalt opstod begrebet Supertoskaner i forbindelse med at nogle producenter ønskede at lave mere fyldige og koncentrerede vine i Chianti distriktet. Oprindeligt skulle en Chianti indeholde en vis mængde hvide druer, og det gjorde dem lette i stilen. Visse producenter ønskede at lave vine med 100% Sangiovese, andre med internationale druesorter som Cabernet Sauvignon og Merlot. Da producenterne ikke overholdt normerne for Chianti distriktet, blev deres nye prestigevine deklassificeret til “Vino da tavola” (bordvin). Første kendte Supertoskanere var vinene Sassicaia og Tignanello. Læs meget mere om Supertoskanerne her