Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Opslag


Test: Bedste vin til stenbiderrogn

Alt om vin inviterede branchen til at sende deres bedste bud på vine der matcher forårsbebuderen stenbiderrogn. Andetsteds på siden kan du læse mere om de karakteristika i vinen) der gør sig godt til netop stenbiderrogn.

Vi bringer de bedste vine i testen her:


Casar, Godello 2017, Bierzo, Spanien
6 stjerner
99 kr. v. 6 stk. hos D-Wine
Smagsnoter: Parfumeret duft af jasmin og litchie. Stenfrugt/nektarin. Virkelig flot urtekrydret finish med lime og saltet mineralitet. Meget komplet.

Tim Smith wines 2018, Eden Valley Riesling, Australien
6 stjerner
129 kr. v. 6 stk. hos Andrup Vin
Smagsnoter: Subtil mineralsk næse af flint og petroleum, Læg dertil duften af citrusblomster. God frugt af pære og æble med en skarp og præcis syre. Kridt og salt giver vinen et lækkert mineralsk præg. Meget præcis og harmonisk vin.

Chateau Ferrande 2015 blanc, Graves, Frankrig
6 stjerner
169,95 kr. hos udvalgte Meny og SPAR butikker
Smagsnoter: En flot sammensat pallette af indtryk møder næsen. Granit, skifer/flint, petroleum, abrikos, grøn peber, og urter. Frisk frugtdreven med en afsluttende snert af lime. Usædvanlig lang mineralsk eftersmag. Topvin med karakter og kant.

La Chablisienne, La Pierrelle 2016, Chablis, Frankrig
5 stjerner
119,95 kr. v. 12 stk. hos Philipson Wine
Smagsnoter: Mineralsk næse af flint og petroleum og ristede nøddearomaer. God mellemfyldig stenfrugt, grønne urter og hø omgærdet af grøn lime. Kalket og salt finish. Frisk veldrejet vin med en skarp og præcis kant.

Charles Ellner, Carte dOr brut, Champagne, Frankrig
5 stjerner
279 kr. hos Holte Vinlager
Smagsnoter: Nedfaldsæble, kvæde, svampe, mørke ristede noter. Meget fyldig frugt og fyldig mousse. Knivskarp vin med mineralsk afslutning der kendetegner god Champagne.

Basa 2018, Rueda, Spanien
5 stjerner
64,95 kr. hos Philipson Wine
Smagsnoter: Jasmin, sommerblomster, stenfrugt, nektarin. Frugtdreven sprød vin med et læskende bittert bid af grape. Attraktiv pris.

Jakob Schneider, Grauschiefer Riesling trocken 2017, Nahe, Tyskland
5 stjerner
99,95 kr. v. 6 stk. hos Jysk Vin
Smagsnoter: Grønne æbler, meget klar i udtrykket og med en læskende rank og stålsat syre. Fin mineralsk touch af kalk/kridt. Godt match til stenbiderrogn.

Les Rochers 2017, Domaine Guerrin & fils, Macon-Vergisson, Frankrig
5 stjerner
139 kr. hos Vin-kompagniet
Smagsnoter: Pære, nektarin, let tropefrugt der får flot modspil af et pift mineralsk grafit og let saltet og krydret (grøn peber) finish. God fylde og teknisk flot vin.

Errazuriz, Sauvignon Blanc 2017, Anconcagua Costa, Chile
5 stjerner
125 kr v.2 Hos H.J. Hansen /Vinspecialisten
Smagsnoter: Let reduktiv næse (skal have ilt. evt. dekanteres), hyld, grøn peber og stikkelsbær og lime. Spændstig frugstsyre. Kalket og salt finish. Flot vin.

Herdade dos Grous 2017, Alentejo, Portugal
4 stjerner
85,95 kr. hos udvalgte Meny og SPAR butikker
Smagsnoter: Fin let urtet næse med grøn peber. Stenfrugt/nektarin. Rund mellemfyldig vin med en god grafit/mineralitet. Vellavet og harmonisk - 4 store.

Sipp Mack, Riesling VV 2015, Alsace, Frankrig
4 stjerner
125 kr. v. 6 stk. hos Jysk Vin
Smagsnoter: Honningmelon, let mineralsk flint/petroleum, skifer. Rund vin med Rieslingdruens karakteristiske let prikkende sødme. Fin afdæmpet syre der giver vinen lidt kant.

Raoul Clerget, Cremant de Bourgogne brut, Frankrig
4 stjerner
75 kr. hos Fakta
Smagsnoter: Stenfrugt, fersken/nekatrin, meget ren og tydelig i udtrykket. Flotte insisterende bobler og en nydelig integreret syre. God ledsager til stenbiderrogn.

Viladellops Xarello 2017, Massif del Garraf, Spanien-
4 stjerner
85 kr. v. 6 stk. hos D-Wine
Smagsnoter: Grape, citrus, grapeskal. Frisk og spændstig vin der især drives af en markant og frisk frugtsyre og let bitre noter der driver mundvandet frem. God vin til stenbiderrogn.

Stagard, Grüener Veltliner urban 2017, Østrig
3 stjerner
100 kr. v. 6 stk. hos H.J. Hansen
Smagsnoter: Urter - zar/brændenælde omgærdet af tropefrugt og modne ferskner. Forbløffende rund og cremet mundfylde for en Grüener, med en afdæmpet syre. Savner lidt kant.

Peter Yealands, Sauvignon Blanc 2018, Marlborough, New Zealand
3 stjerner
75 kr. hos Kvickly og Superbrugsen
Smagsnoter: Kraftig parfumeret næse, litchee, grape, hyld, grøn peber og kattetis. Meget markant syre der ikke virker integreret i vinen.

Birgit Eichinger, Strass, Riesling 2017, Kamptal, Østrig
3 stjerner
115 kr. v. 6 stk hos Andrup Vin
Smagsnoter: Stenfrugt, nektarin/fersken. Ren og klar i udtrykket, med fin balance. Ikke den store mineralitet.

Vinene er smagt blindt af aovs smagspanel, og bedømt på en skala op til 6 stjerner bedømt på pris/kvalitetsforhold. Priserne er som oplyst af leverandør, og der kan være tale om tidsbegrænsede tilbudspriser. Smagningen er foretaget februar 2019. Kun de bedste af vinene i testen er beskrevet her.
Opfølgning: Bedste vin til stenbiderrogn
Af logistiske årsager er anmeldelserne af nedenstående vine lagt ind efterfølgende:

Henri Bourgeois, Haute Victoire, Quincy 2018 Sauvignon Blanc, Frankrig
6 stjerner
119 kr. hos Kjær og Sommerfeldt
Smagsnoter: Indbydende næse af parfumerede lyse sommerblomster, pære og nektarin, blid lime. Elegant harmonisk vin, med mange lag. Mineralsk, salt og kalket. Pirrende. Flot match til eks. stenbiderrogn og lys fisk.

Cantina Tramin, Pinot Grigio 2017, Alto Adige, Italien
5 stjerner
110 kr. v. 6 stk hos Erik Sørensen
Smagsnoter: Krydderurt, nyslået græs, grøn peber og stilkede noter. Lime og citrus. God mellemfyldig vin med en god portion lys stenfrugt og en herlig forfriskende og meget harmonisk frugtsyre. Flintet og salt finish der giver vinen nerve og kant. Sjælden flot Pinot Grigio.

Bouchard Pere & Fils, Macon-Lugny Saint Pierre 2017, Frankrig
4 stjerner
100 kr. v. 6 stk hos Erik Sørensen Vin
Smagsnoter: Æble, nektarin, ananas, hø og flint. Fin snert af lime der giver vinen et meget rent og sprødt udtryk. Let saltet finish. Fin vin til stenbiderrogn.

Sherwood, Stoney Grange Sauvignon Blanc 2018, Waipara Valley, New Zealand
3 stjerner
79 kr. hos Kjær og Sommerfeldt
Smagsnoter: Tydelig Sauvignong Blanc i næsen, stikkelsbær, grønne krydderurter, nyslået græs, og en snert af kattetis. I munden opleves en næsten tropisk parfumeret frugt, ananas og nektariner. Markant frugtsyre - citrus og lime. Fuld blæs Sauvignon Blanc fra NZ, der dog forekommer en anelse endimensionel i udtrykket.


Vinene er smagt blindt af aovs smagspanel, og bedømt på en skala op til 6 stjerner bedømt på pris/kvalitetsforhold. Priserne er som oplyst af leverandør, og der kan være tale om tidsbegrænsede tilbudspriser. Smagningen er foretaget februar 2019. Kun de bedste af vinene i testen er beskrevet her.