Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Opslag


Anmeldelse: Ferrari viser race og karakter

Test af de mousserende vine fra norditalienske Ferrari.

Ferrari forbinder det fleste med en toptunet, sprød og potent sportsvogn. Sandheden er at Ferrari er et helt almindeligt efternavn i italien, nærmest på linje med "Jensen" i Danmark. Som sportsvognen Ferrari, så viser også de mousserende vine fra den norditalienske vingård Ferrari race, karakter og elegance på en og samme gang.

Ferrari er internationalt anerkendt som een af italiens absolutte topproducenter af mousserende vine. Således blev Ferrari kåret som "Sparkling Wine Producer of the Year" ved The Champagne and Sparkling Wine World Championships 2015, Ferrari har den eftertragtede stjerne hos Gambero Rosso, og er af The Wine Advocate udråbt som en helt enestående producent i italien.


Ferrari Rosé Brut, Trentodoc, Italien (mousserende)
6 stjerner
169,95 kr., v. 12 stk. Philipson Wine
Smagsnoter: Fine røde skovbær, nektarin, citrus. Lækker cremethed og fine bobler. Meget præcis og yderst vellavet. Herlig aperitif Kup til prisen.


Ferrari Perlé Rosé 2010, Trentodoc, Italien (mousserende)
6 stjerner
249,95 kr., v. 12 stk. Philipson Wine
Smagsnoter: Fine skovjordbær, parfumerede rosenbladsnoter, fersken, brioche, flint og jordund. Knivskarp med god mundfylde, nærmest cremet i struktur (sur lie). Fine bobler. Vedholdende. Topkøb.


Ferrari Perle Nero 2008, Trentodoc, Italien (mousserende)
6 stjerner
449,95 kr., v. 12 stk. Philipson Wine
Smagsnoter: Intens (tørret) stenfrugt, indhylet i toner af ristede nødder, karamel og brioche og fine svampe. Koncentreret, balanceret mineralsk, cremet (7-8 år sur lie!), med fine bobler. Topklasse.


Ferrari Maximum Brut, Trentodoc, Italien (mousserende)
5 stjerner
159,95 kr., v. 12 stk. Philipson Wine
Smagsnoter: Grønne æbler, citrus og flint. Let cremert (sur lie). Fine små vedholdende bobler. God mundfylde. Vellavet.


Ferrari Perlé Brut 2010, Trentodoc, Italien (mousserende)5
5 stjerner
199,95 kr., v. 12 stk. Philipson Wine
Smagsnoter: Ristede nødder, smør, stenfrugt. Touch af brioche/nybagt brød. Lækker mineralsk flintet og "calcaire" præg. Cremet mundfylde med små fine vedholdende bobler.


Ferrari Perlé Bianco 2006, Trentodoc, Italien (mousserende)
5 stjerner
299,95 kr., v. 12 stk. Philipson Wine
Smagsnoter: Stenfrugt, fine rosenbladenoter, flint og jordbund. Fine vedholdende små bobler. Skarpt skåret vin med karakter.


Ferrari Riserva Lunelli 2008, Trentodoc, Italien (mousserende)
5 stjerner
399,95 kr., v. 12 stk. Philipson Wine
Smagsnoter: Meget aromatisk, nektarin, melon, honning, ristede nødder, brioche, let karameliserede noter. Citrus og flint. Meget tæt og givende.


Ferrari Giulio Riserva del Fondatore Brut 2005, Trentodoc, Italien (mousserende)
5 stjerner
699,95 kr., v. 12 stk. Philipson Wine
Smagsnoter: Dufteksplosion, rosenblade, fersken, melon, kantarel og flint. Store bobler, cremet struktur. Ekstremt vedholdende med mineralsk præg. Topvin.


Ferrari Organic Brut, Trentodoc, Italien (mousserende)
4 stjerner
169,95 kr., v. 12 stk. Philipson Wine
Smagsnoter: Let røgede noter. Grønne æbler og citrus. Markant syre.

Alt om vin deltog i pressesmagningen der foregik i København d. 5/10-2017. Smagningen var arrangeret af den danske importør Philipson Wine. Vinene blev præsenteret af winemaker Alessandro Lunelli.

Sådan bedømmer vi:
Vinene bedømmes på en skala gående til 6 stjerner. Skalaen tager udgangspunkt i pris ift. kvalitet, De opgivne priser er alle tilbudspriser som oplyst ved smagningen.