Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Opslag


Klassisk rød Bourgogne når det er bedst
Findes god Bourgogne under 200 kr. - Ja også under 100!

Philipson Wine havde inviteret til stor jubilæumssmagning af 70 forskellige vine fra Bourgogne distriktet. Bourgogne er kendt, eller berygtet om man vil, for at være vanskeligt at navigere i, og at de gode vine er ganske bekostelige. Alt om vin satte sig for at finde nogle af de bedste vine under 200 kr. Og lad det være sagt med det samme, der var nogle usædvanlige flotte vine, også i prislejet under 100 kr.

De bedste vi fandt:

Bailly-Lapierre, Pinot Noir Brut, Cremant de Bourgogne, Frankrig
6 stjerner
89,95 kr. v. 12 stk, Philipson Wine
Smagsnoter: Herlig intens sprød næse af lime, citron, æble og flint. Knastør. Intens flot syre og mineralsk afslutning. Livlige og vedholdende bobler. Et kup.

La Chablisienne, La Pierrelle 2014, Chablis, Frankrig
6 stjerner
99,95 kr. v. 12 stk, Philipson Wine
Smagsnoter: Knivskarp Chablis med frisk mundrensende syre. Citrus, stenfrugt og hø (fra fadlagring). Fint afstemt Chablis med et herligt saltet mineralsk præg. Stjernevin til attraktiv pris

Henri Boillot, Chardonnay 2015, Bourgogne, Frankrig
6 stjerner
199,95 kr. v. 12 stk, Philipson Wine
Smagsnoter: Citrus, stenfrugt, urter, citrus, mineralitet og ristede nøddetoner i flot balance. Sprød syre og et hint af salte mineraler. Flot længde. Det her er uden tvivl en hvid Bourgogne af høj høj kvalitet. Smæk for skillingen - og en snert af den storhed de helt store vine fra Bourgogne besidder. De hvide vine fra Henri Boillot er simpelthen i en klasse for sig.

Clos Salomon Givry 1. Cru 2014, Frankrig
6 stjerner
199,95 kr. v. 12 stk, Philipson Wine
Smagsnoter: Pinotnæse, ribs, kirsebær, laurbær, rosenblade, ristet kaffe, grafit. God syre og Pinot Noir elegance. Klassisk rød Bourgogne når det er bedst. Bourgogne for alle pengene.


Vinene er bedømt på en skala op til 6 stjerner, bedømt på pris/kvalitetsforhold. Smagningen er foretaget september 2017. Priserne er som oplyst af leverandør, og er typisk tilbudspriser.