Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Opslag


Anmeldelse: De bedste hvidvine til oste- pølsebordet
Anmeldelse. Vi anmelder de bedste hvide vine til oste- pølsebordet

Vi inviterede branchen til at sende deres bedste bud på hvidvin tiloste- pølsebordet.
Vi har også en foretaget en anmeldelse af de bedste rødvine til oste- pølsebordet, du kan se denne på vores site: aov.dk

Anmeldelse af de vine der klarede sig bedst i testen:

Wente, Riva Ranch Chardonnay 2014, Californien
6 stjerner
Perfekt match til oste- pølsebordet
169,75 kr. (tilbud) hos Skjold-Burne
Smagsnoter: Skiffer, granit, petroleum og moden stenfrugt. Fyldig, rund elegant med en imponerende mineralitet. Supercalifornier.


Marques Caca Concha Chardonnay 2014, Limari, Chile
6 stjerner
Ideel vin til oste- pølsebordet
66,50 kr. v.6 (tilbud) i Superbrugsen
Smagsnoter: Ristet fad, kokos og smørristede nødder. Stenfrugter og kvæde og stikkelsbær. Fedmen i strukturen brydes af en frisk iprikkende syre. Fint mineralsk flinteagtigt præg.


Rosch Riesling Leiwener, Feinherb 2015, Mosel, Tyskland
6 stjerner
Godt match til oste- pølsebordet
89 kr. v.6 Jysk Vin
Smagsnoter: Meget aromatisk, modne nektariner og pærer. Let sødmefuld og fin mineralitet og god syre der giver modspil. Sødmen og fylden i vinen matcher det salte og røgede oste- pølsebord.


Paul Mas, Viognier 2015, Pays dOc, Frankrig
5 stjerner
78,95 kr. i udvalgte Menu og Spar
Smagsnoter: Lyse sommerblomster, fersken og nektarin, iklædt et flot mineralsk præg. Lækker balanceret vin der passer godt til oste-pølsebordet.


Percheron Chenin Blanc Viognier 2016, Swartland, Sydafrika
5 stjerner
75 kr. Vinspecialisten/HJ Hansen
Smagsnoter: Meget aromatisk, fyldig parfumeret stenfrugt, fersken og nektarin, den parfumerede næse krydres med et forfriskende skud krydderurter af timian og zar, og vinen holdes oppe af en tilpas portion frugtsyre. En vin der passer godt til oste-pølsebordet.


Chakana, White blend 2015, organic, Mendoza, Argentina
5 stjerner
75 kr. v. 6 The Wine Company
Smagsnoter: Modne ferkner, nektariner og pærer. peppet op af noter af krydderurt og nyslået græs. Grape. Let mineralsk. God mellemfyldig vin til oste- pølsebordet.


Domaine de la Baume Elite dOr Chardonnay, Languedoc Roussilon, Frankrig
5 stjerner
79 kr. Brugsen og Kvickly
Smagsnoter: Akaciehonning, kvæde og nektarin. Frisk “limetwist”. Vellavet fyldig vin med en god frisk syre. Godt match til oste- pølsebordet.


Greco di Tufo, Terre del Principato 2015, Italien
4 stjerner
99 kr. hos Rudersdal Vin
Smagsnoter: Fin og delikat duft af lyse sommerblomster. Citrus, lime og timian. Sprød og præcis med et lifligt bittert strejf og en lækker integreret syre.


Francois Martenot Bourgogne, Frankrig
4 stjerner
65 kr. i Netto
Smagsnoter: Kvæde, abrikos og stenfrugt, god tyngde der brydes af et fint bittert bid og en forfriskende citrus. Easygoing.



Vinene er smagt blindt af aovs smagspanel, og bedømt på en skala op til 6 stjerner bedømt på pris/kvalitetsforhold. Smagningen er foretaget januar 2017. Kun de bedste af vinene i testen er beskrevet her. Priserne er som oplyst af importøren/forhandleren, tilbudspriser forekommer jævnligt.