Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Opslag


udviklingen i aktuelt alkoholniveau (rul musen henover billede for forstørrelse)
Alkoholprocent i vin stiger mere end 1%
Høj alkoholprocent i vin.

3 amerikanske forskere har undersøgt udviklingen i alkoholniveauet i de vine vi drikker. Ikke overraskende er alkoholniveauet i vinene på hylserne gået op. I undersøgelsen er alkoholniveauet i de vine der var omafattet af undersøgelsen gået fra 12,7% til 13,8% i perioden 1992 til 2009. Undersøgelsen afslørede at vine fra alle vinområder var gået op i alkoholprocent over perioden.

Global opvarmning eller bevidst valg?
En del af øgningen tilskrives den globale opvarmning, men forskerteamet peger også på at vinmagerne for at imødekomme forbrugerne tilstræber et lidt højere sødmeniveau i vinen, og det gøres ved at øge alkoholniveauet.


Sjovt nok er der en tendens til at vinproducenterne prøver at skjule det høje alkoholniveau. Producenterne opgiver typisk lidt lavere niveau på etiketten end hvad der faktuelt er i vinen. I 60% af de undersøgte vine var alkoholniveauet i flasken højere end angivet og i 20% af vinene lavere. I gennemsnit rapporterede producenterne fra Europa 0,1% lavere alkoholindhold end det faktiske, hvorimod producenterne fra den nye verden i snit rapportede 0,2% mindre.

I USA må afvigelsen mellem den opgivne og den faktuelle alkoholprocent være hele 1,5% mens det i Europa højest må afvige med 0,5%.