Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Opslag


Fra venstre Peter Buch Hansen, Asbjørn May og Sebastian Lunøe
CBS vinklub vinder international vinkonkurrence

Det er gået hurtigt for CBS vinklub siden de første gang i 2012 startede med at deltage i internationale konkurrencer. Tidligere har CBS Wine som de kalder sig, høstet en fornem 3. og 2. plads i den store “Left Bank Bordeaux Cup”. Hidtil har CBS Wine manglet det sidste trin for at nå toppen. Det skete så lørdag d. 11. april da CBS Wines hold i tæt kamp vandt over det engelske hold fra Oxford og det franske hold “Ecole Normale Supérieure” i den internationale SciencesPo International Tasting. Konkurrencen blev afviklet i Champagne.

Champagne gjorde udslaget
I denne samgning var det ikke Bordeaux der var temaet, men det blev en stor fransk klassiker, nemlig Champagne der tog stikket hjem for CBS Wine. Det 3 mand store CBS hold skulle gennem 2 runder. I første runde blev holdet testet i deres teoretiske viden, og i anden runde blev de testet i deres blindsmagningsevner. Blindsmagningen endte med at give holdet 1. pladsen, hvor deres gæt på Bollinger R.D. 1996 endte med at give dem førstepladsen. Deres gæt var dog ikke 100% korrekt da der var tale om en 1998 Bollinger R.D. Vinsmagere der har beskæftiget sig med blindsmagning vil vide hvor flot det er at komme så tæt på.

Tillykke med den flotte præstation til vinderholdet fra CBS Wine der ses på billedet øverst, fra venstre Peter Buch Hansen, Asbjørn May og Sebastian Lunøe