Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Opslag


Vinderholdet fra Otto Suenson, Frederik Kreutzer, Henrik H. Olsen og Anders Bühring
DM i blindsmagning 2014, Otto Suensons hold vandt

20 tre mands hold var til "start" i DM i blindsmagning søndag d. 4. maj. I de indledende runder skulle de 20 hold bedømme og gætte 12 vine. Holdene fik 10 min til at gætte hver af de præsenterede vine, og skulle gætte druesort, land, område og gerne helt ned til den eksakte vin og årgang. Blandt vinene var bl.a. Champagne fra Pol Roger 2002, Grahams Vintage Port 1994, og ellers en række hvide og røde vine.

Frederik Kreutzer fra det vindende hold fortæller til alt om vin at en lang række af de smagte vine var klassiske vine, men at især en fadlagret New Zealandsk Sauvignon Blanc gav holdet problemer. De var vidt omkring, men landede dog på Sauvignon Blanc, men gættede på at den kom fra Casablanca i Chile (det kunne vi nok også have kommet til på alt om vin :-)). En naturvin fra Friuli distriktet gav også holdet hovedbrud. Til gengæld ramte holdet plet med en Chianti Classico, hvor man ramte plet helt ned til den rigtige producent. På en tysk Auselese, gættede holdet på en forkert producent, men vinen i glasset kom fra samme mark som producenten de nævnte, imponerende. Frederik Kreutzer fortæller til alt om vin at det ikke er et tilfælde at holdet klarede sig så godt, hos Otto Suenson smager de typisk 20 nye vine dagligt, og det giver en enorm træning og erfaring.

1. plads
Frederik Kreutzer
Henrik Holten Olsen
Anders Bühring
- alle fra vinhandleren Otto Suenson

På 2. pladsen kom et hold anført af Thomas Veirø fra vinhandleren Vinoteket i Gentofte. På 3. pladsen kom et "amatørhold" af vinentusiaster.