Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Opslag


Spændingen om Mouton Rotschild 2011 etiket udløst
Chateau Mouton Rotschild, 1. Cru og et af verdens mest prestigefyldte slotte, har siden 1945 hvert år ladet en udvalgt kunstner udsmykke deres etiket.

Picasso, Warhol, Dali og Kirkeby
Rækken af kunstnere der har smykket Mouton Rotschilds etiketter er imponerende. 1973 etiketten, året hvor Mouton Rotschild blev hævet fra 2. til deres nuværende 1. cru position, er kreeret af ikke mindre end Pablo Picasso. Danske Per Kirkeby udsmykkede 1992 etiketten, og er dermed kommet i selskab med navne som Andy Warhol og Salvador Dali.

Første franske kunstner siden 2007
Valget af kunstneren til årgang 2011 er for første gang siden 2007 faldet på en fransk kunstner. Franske Guy de Rougemont, født i 1935, har en lang og flot karriere i kunstens verden bag sig som maler og skulptør og ikke mindst inden for moderne møbeldesign.

Mouton Rothschild 2011 etiketten fejrer fødslen af en ny årgang med sit snoede og farverige motiv, som sammen med den gyldne og dybe røde farve, viser vinens rejse og udvikling fra en solbadet vingård til den dybe kælder.


Se samtlige Moutons kunstetiketter tilbage fra 1945. (endnu ikke opdateret med 2011 da den netop er frigivet)

Se Per Kirkebys værk