Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Opslag


To live outside the law you must be honest (kør mus over)
Prosek fra Kroatien strides med Prosecco
Prosek er en sød dessertvin, lavet på tørrede druer, som kroaterne stolt har produceret i århundreder. Men når de fejrer deres nyvundne EU medlemskab d. 1 juli 2013, som det 28. land, kan de blive frataget retten til Prosek.

Prosecco spøger
Det er den italienske mousserende vin Prosecco som giver problemet, da EU har fastslået at Prosek som brand ligger for tæt på Prosecco og dermed forbyder kroaterne at sælge vin under navnet Prosek i hele EU incl Kroatien.

Kroaterne argumenterer at Prosek og Prosecco er to forskellige produkter da den ene er en sød vin og den anden en mousserende vin. ”Prosek er et etableret brand som er blevet produceret i området i over to tusinde år” udtaler den kroatiske vinmager Andro Tomic til AP.

Vi afventer spændt hvilke ”kreative” løsning kroaterne finder på hvis de taber kampen. Etiketten til højre er fra det danskejede Cortes de Cima som ikke måtte skrive Syrah på deres vine fra Alentejo i Portugal, men de fandt en ganske kreativ løsning.

Cortes de Cima er for øvrigt meget populær blandt Bob Dylan fans pga. det meget passende citatet nederst på etiketten "To live outside the law you must be honest" fra sangen Absolutely Sweet Marie.