Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Opslag


Holdkaptajnen Jesper Hedegaard til venstre flankeret af sit hold
Jesper Hedegaard Europamester i blindsmagning
Det franske vinblad "La Revue du vin de France" har i en årrække afviklet Europamesterskaber i blindsmagning. I et interview med Alt om Vin fortæller danske Jesper Hedegaard at han deltog for første gang, og vandt EM 2012 med sit hold foran 10 andre nationer.

Ialt blev der smagt på 12 vine, 1 mousserende, 5 hvide og 6 røde, fra overalt på kloden. Der blev givet point ud fra rigtig gættet drue/r, årgang, oprindelsesland, distrikt og producent.

Holdkaptajn Jesper Hedegaard fortæller til Alt om Vin at Danmark scorede 100 point, og 2. pladsen gik til England med 99 point og Tyskland kom ind som nr. 3 med 98 point, altså meget tæt løb. Jesper fortæller at der er en vis differentiering i pointfordeling for rigtig gættet drue, rigtig gættet årgang o.s.v., men at den eksakte differentiering ikke er kendt. Eksempelvis fortæller Jesper at hans hold gættede en Rioja vin til at komme fra Cotes du Rhone, men fordi de havde druen Grenache rigtig (lidt atypisk for Rioja!), så scorede de faktisk godt på den alligevel. Det var langtfra alle vinene de ramt på kornet, et par af deres gæt gav 0 point, men såvel Bollinger Champagne og den Argentinske Malbec havde de rigtigt på alle parametre, pånær årgang - ganske imponerende.

Holdet havde trænet målrettet i et lille års tid til Europmesterskaberne.
Sammen havde holdet indgående studeret de 48 vine der havde indgået i de forrige 4 europamesterskaber, og målrettet smagt lignende typer i deres træningssessions. Holdet er allerede gået i træning til 2013 Europamesterskaberne og interesserede sponsorer der kan levere vin til træningen søges. Interesserede sponsorer kan kontakte Jesper på info@vinforedrag.dk eller mobil 30 59 33 79.

Europamesterholdet 2012 er:
Jesper Hedegaard, holdkaptajn
Claus Tybring
Dennis Lindberg Jensen
Bent Allan Hansen

Vinene der skulle gættes var:

  • Champagne Bollinger Grande Année 2004, Frankrig

  • Sauvignon Blanc, Te Mata Estate, Hawkes Bay, New Zealand 2011

  • The Olive Grove, D'Arenberg, Mc Laren Vale, Australien 2010

  • Assyrtiko Santorini, Gaia, Grækenland 2010

  • Quinta de la Rosa, Viosinho, Douro, Portugal 2010

  • Arbois Naturé de Jura, Savagnin, Domaine Rolet, Frankrig 2011

  • Chianti Colli Senesi, Sangiovese, Castello di Farnetella, Italien 2007

  • Cono Sur Vision, Carmenère, Cachapoal valley, Chile 2009

  • La Montesa Palacios Remondo, Garnacha, Rioja, Spanien 2009

  • Château Jean Faure, Saint-Émilion grand cru classé, Frankrig 2008

  • Yacochuya Malbec, Michel Rolland, Cafayate Salta, Argentina 2004

  • Maury vintage reserve, Grenache, Mas Amiel, Frankrig 2008