Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Opslag


Dyrehøj Vingaard, Danmarks største og nu også bedste vingård
Årets danske vingård 2012 og bedste danske vine kåret

Dyrehøj Vingaard på Røsnæs udenfor Kalundborg vandt titlen “Årets vingård 2012” ved Dansk Vinshow. Dyrehøj blev først tilplantet i 2008, og er een af de nyetablerede kommercielle vingårde i Danmark. I dag råder Dyrehøj ifølge ejeren Tom Dyrehøj over 7 hektar vinmarker med 22.500 vinstokke, og er således Danmarks største. Siden Danmark blev godkendt til kommerciel vinavl i 2000, er antallet af registrerede kommercielle vinavlere nærmest eksploderet og der er i dag 80 registrerede vingårde i Danmark.

Dette boom har været et incitatment til at stifte brancheorganisationen “Danske Vingaarde” for danske vinavlere og vinproducenter. Danske Vingaarde afvikler årligt Dansk Vinshow. Udover kåringen af årets vingård, kåres en række vine. Vinene kåres på baggrund af en blindsmagning foretaget af et internationalt smagepanel. Vinene bedømmes efter international målestok. 12 vine fik tildelt Bronzemedalje. Årets vin 2012 blev den fadlagrede rødvin, Cabernet Cantor 2011, lavet af Stefan Laible, Dyrehøj Vingaards tyske vinmager.

Se alle resultaterne fra Dansk Vinshow 2012 HER