Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Opslag


Ch. Latour trækker sig ud af "en primeur" salget

Meget bemærkeslsesværdigt har 1. crû slottet Chateau Latour meddelt at 2012 årgangen ikke vil blive sat til salg via det kendte Bordeaux "en primeur" system. På Latour har man ifølge direktøren Frederic Engerer besluttet at fremover skal slottets 1. vin "Latour" og 2. vinen "Le Forts de Latour" først på markedet når de er endelig "blendet" og er kommet på flaske. Desuden skal et smagepanel på Latour vurdere vinene og først når de anses for at være drikkeklar vil de komme på markedet.

Fra Latour fortæller man at man gør det for at tage noget af usikkerheden om vinen og spekulationen ud af markedet. Man ønsker at sikre at vinen opbevares under optimale forhold indtil frigivelsen. Således er Latour i fuld gang med at udvide deres opbevaringsfaciliteter i Paulliac.

Flere forbrugere glæder sig over denne beslutning, men flere eksperter mener at Latour gør det udelukkende for at skære mellemhandlere i en primeur salget væk, og at det er et led i processen at gøre sig stærkere og mere attraktiv på det kinesiske marked der ikke helt har taget en primeur modellen til sig.

Ingen af de andre 1. cru slotte, eller andre betydende slotte har udtrykt lignende planer.