Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Opslag


Nikolaj Kirk, Helge Dürrfeld, Jan og Dina Nyholmgaard
Start din egen vingård, men vind i lotto først

Så enkelt er rådet fra Jan Nyholmgaard da Helge Dürrfeld i DR2 programmet de danske druer spørger den fynske vinbonde til råds i afsnit 6.

Dina og Jan Nyholmgaard solgte deres rengøringsfirma og kastede sig over kommerciel vinavl på Fyn. 4,5 hektar med hvidvinsdruerne Solaris og Villaris blev plantet ,med målet om at producere 12-15.000 flasker om året. 2011 har som hos andre danske vinavlere budt på hårde udfordringer pga. frost i maj måned. 2011 blev høsten så relativ beskeden at Nyholmgaard kun høstede til ca. 500 flasker. Nyholmgaard adskiller sig fra de øvrige danske vingårde bl.a. ved deres maskinpark. Her har man en vinhøster, der sparer Nyholmgaard for mange mandetimer under høsten. Efter 2011 katastrofen har Nyholmgaard senest investeret i en "frostbuster", populært sagt en varmekanon der kan køres rundt i vinmarken ved forårsfrost.

Jan og Dina driver Nyholmgaard med kommercielt mål for øje, men fortæller åbent og ærligt om udfordringerne. Som Jan siger: "Du går ikke bare i banken og låner til en vingård. Det er kendt at en vingård koster for 1. generation, for 2. generation kan den løbe rundt, og det er først 3. generation der kan tjene penge på vingården."

Til den sprøde hvidvin fra Nyholmgaard laver Nikolaj Kirk stegt skrubbefillet med hvidvinsdampet grønkål og gulerødder med aroniabær.

Se afsnittet: Klik her
Se Nyholmgaards hjemmeside: Klik her