Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Opslag


Vinbogen - en verden af vin, glimrende grundbog
"Vinbogen – en verden af vin" af Tore Scheel, er en glimrende grundbog ud i vinens univers.

Med saglighed, præcision, flotte billeder og oversigtskort, introducerer bogen os til vinens univers og de mange vinområder. Bogen er et glimrende opslagsværk ud i de mange vinområder og voldsomme mængde af drue typer.

Bogen, der bruges som lærebog på de danske tjenerskoler, er opdateret og udgivet i 2. udgave 2011.
Der er tale om et meget flot og lækkert værk med gode fakta bokse og meget udførlige beskrivelser af hvert af de 15 vinlande som er beskrevet. Kvalitetsmæssigt er bogen også helt i top med flotte billeder og kort over vinområderne. Specielt de flotte kort over vinområderne og den ekstensive beskrivelse af druerne er helt uundværlige.

De første 30 sider er god introduktion til vinens verden herunder detaljer som serverings temperatur, opbevaring, etiketter, flaske typer og glas. De sidste af de 344 sider indeholder detaljeret beskrivelse af områder og druer for 15 vinproducerende lande. Den sidste del virker fint som opslagsværk for målgruppen.

I den første del finder vi en meget interessant gennemgang af en vinbondes kalender, hvor vi bliver ført igennem de mange vigtige opgaver der ligger i bl.a. marken forud for høsten, og som danner en vigtigt fundament for at frembringe en kvalitetsvin. Som vi på aov selv har oplevet på vingårde rundt i verdenen, ikke mindst på Bordeaux topslotte vil winmakeren meget gerne vise sine marker frem og fortælle om hvordan han lægger grundstenen for sine vine.

Som bogen beskriver, er de vigtigste faktorer, druesorten, terroir (den natur der påvirker vinstokken og druen) og vinbonden. Dette rundes fint af med et citat fra biodynamiker Johan Reyneke "Den bedste gødning, en vinbonde kan give en vinmark, er sine fodsåler"

De 15 vinlande som gennemgås dækker fint, men som vi oplever interessen for dansk vin ville vi gerne have ofret de 2 siders beskrivelse af israelske vine for et par sider om dansk vin.

Konklusion
Alt i alt en anbefaleværdig bog, som med saglighed, pression og flotte billeder og kort, introducerer os til vinens univers og de mange vinområder.

Fakta
Navn: Vinbogen - en verden af vin. Af Tore Scheel
Dato: 2011
Forlag: Erhvervskolernes Forlag.
Pris: 199 Kr.
Link for køb: wine.dk

På samme side kan store dele af bogen læses online, men den lækre kvalitet af bogen kalder på at blive læst i bogform.