Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Opslag


Pitstop med Pontet-Canet i glassene og jazzorkester i baggrunden
Medoc Marathon 2011, verdens længste
Marathon du Medoc – le plus long du monde, direkte oversat fra fransk: "Verdens længste marathon".

Medoc Marathon 2011 blev afviklet lørdag d. 10. September. Løbet har start og mål på havnen i Pauillac by. Marathonløbet har udviklet sig til et sandt tilløbsstykke for vinelskere, og en meget stor del af deltagerene møder op i festlige udklædninger. Ruten går fra Pauillac by sydover hvor man løber gennem La Tours vinmarker og videre gennem slotshaver mm. Ruten runder i syd St. Julien kommune, før end man igen løber nordpå igennem slotte som Pontet-Canet, Mouton Rotschild, Lafite og mange flere af de store kendte slotte. Som en lille beløning får løberne skænket vin på alle de store slotte. Måske derfor kalder de det selv for verdens længste maratonløb. Vinderen i 2011 løb da også på i relativt beskedne 2t og 28 min.

Aov's egen redaktion har selv deltaget i dette løb. Det kan stærkt anbefales. Det er en stor oplevelse at være med til denne folkefest, hvor man møder alle de spændende udklædninger, løber gennem slotshaver hvor med orkestre der spiller klassisk, jazz, rock mm. Til at skylle alle de gode oplevelser ned får man i overflod lov til at smage på alle de store slotsvine fra de Cru klassificerede slotte. Når man kommer ind på de sidste 4 km mod mål serveres der østers, bøffer og andre gode delikatesser til deltagerne. Eneste minus er at man kun har 7 timer til at nå alle de gode oplevelser!

Hvis du skulle have fået lyst, kan vi oplyse at næste års Marathon løb foregår lørdag d. 8. September.

I mellemtiden kan du se festlige billeder uploaded af deltagerne selv på Marathon du Medocs facebook side her , eller du kan gå ind på den officielle hjemmeside her .