Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Opslag


Skælskør
Skovgaard Vine søger Vin Ambassadører
Skovgaard Vine udvikler sig hele tiden og nu søger vi freelance Vin Ambassadører i hele landet.

Har du en god viden og interesse for vin?
Er du glad for at fortælle andre om din passion for vin?
Kan du få andre til at dele din passion?

Vores Vin Ambassadører er vores ansigt udadtil ved events hos vinklubber, firmaer og på messer.

Vi forventer at du som minimum kan investere 2 aftener om måneden, som vi vil honorere med en attraktiv løn samt andre spændende fordele, som vores branche kan tilbyde.

Der er flere mulige indgange til dette job, du kan være en dygtig restaurationsmand/kvinde, du kan være foregangsmand i din lokale vinklub, du har måske vinbøger på natbordet i stedet for krimierne, eller du kan tidligere have været aktiv i branchen og savner "lugten af savsmuld i manegen".

Fællesnævneren er at du brænder for at kommunikere din vinviden og vinglæde ud til andre, du kan smitte med din begejstring og du er troværdig og præsentabel.

Vi tager os af set-up et, du skal bare bringe din entusiasme og energi.

Vi skal opfordre dig til at søge, selv om du ikke bor i nærheden af vores butikker - vores kunder er at finde fra Gedser til Skagen.

Det er nødvendigt at du har kørekort og er villig til at bruge egen bil - du får naturligvis kørepenge efter statens takster.

Har du spørgsmål kan du kontakte Projektleder Per Thorup på tlf.: 27 51 00 28

Din ansøgning skal stiles til pt@skovgaardvine.dk og vi glæder os til at læse om din begejstring for kvalitetsvine.