Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Opslag


Chr. Hansen har udviklet en gærtype til sprøde og aromatiske hvidvine
Chr. Hansen leverer gennembrud
Chr. Hansens laboratorium der er førende på markedet for gær til vinfremstilling, lancerer nu et nyt gærprodukt der tager udgangspunkt i de naturlige og lokale gærstammer for vinerierne.

Gæren er udviklet i tæt samarbejde med Universitetet i Auckland, og retter sig især mod Sauvignon Blanc vine, men også Chardonay, Riesling og Pinot Gris. Gæren udvikler aromatiske og friske vine. Gæren tages efter planen i brug i New Zealand i 2011 høsten, og vil først komme på det øvrige marked i 2013.

Ifølge Hentie Swiegers, der er leder af Chr. Hansens afdeling for vinforskning, udvikler denne gær især tropiske aromaer og øger "mundfylden" af vinen og tilfører vinen kompleksitet.

Gæren der anvendes til vinproduktion har stor indflydelse på vinens aromaer. Danske Peter Vinding-Diers har ved studier påvist gærstammernes indflydelse på vinens aromaer. Ligeledes har han forsket i hvordan hver vingård har sin egen naturlige gærstamme. I dag anvender langt de fleste vinerier industrigær, men flere "kultproducenter" anvender vildgær, bl.a. kan nævnes flying winemaker Hans Vinding-Diers, søn af Peter, der ifm. Vinene fra Argiano og Chacra bruger vildgær.

Læs mere om Chr. Hansens nye gærtype "Viniflora® FrootZen" her