Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Opslag


Ved medlemskab får man sin egen BYO pose af neopren, der sikrer vinen ved transport.
London har fået en BYO Club
BYO Club - du læste rigtigt, det er ikke en boy club, men en "Bring Your Own" klub.

BYO er et kendt begreb i især Australien og New Zealand, og til en vis grad også i USA - der findes også enkelte BYO restauranter i Danmark. Ideen ved BYO er at man medbringer sine egne vin til restauranten. Nogle steder er det gratis at medbringe sin egen vin, andre steder betaler man proppenge. Uanset konceptet, så sparer man ved BYO den kalkule restauranter almindeligvis bruger, hvor man ganger indkøbsprisen med 3 eller mere. Denne praksis betyder at det hurtigt kan blive bekosteligt at vælge vine af bedre kvalitet.

I Australien ligger der mange steder en vinbutik ved siden af BYO restauranterne, så det er let at købe vin som kan medbringes.

Ifølge Decanter har et par kvikke hoveder i London sammen med vinkæden "Nicolas", opfundet en ny BYO variant. De har etableret en BYO klub, der som princip virker som en form for indkøbsforening. Mere end 30 London restauranter i alle prisklasser har allerede tilmeldt sig BYO ordningen. Medlemmer af BYO klubben kan mod et propgebyr på mellem 5 og 15 engelske pund medbringe egne vine hos de tilmeldte restauranter. Restauranterne accepterer kun BYO kunder der er medlem af BYO klubben. Almindelige kunder må stadig vælge fra restaurantens eget vinkort.

Læs evt. mere om hvordan klubben fungerer, på klubbens hjemmeside: www.byowineclub.com - og se hvilke restauranter der er tilmeldt.

Hvad mener du? Kunne du finde på at medbringe din egen vin på restaurant mod et propgebyr på mellem 50 og 150 kr. pr. flaske?

Giv din mening tilkende ved at klikke på den grønne tekst ”kommenter indlæg” i bunden af dette vindue.



På restaurant Klais i København, har vi kørt med BYO konceptet i 5 år med stor succes, først på Eskildsgade, og for nylig flyttede vi til Vesterbrogade 39.

Vi har mange kunder der selv medbringer vine – og de skal ikke betale proppenge. Vi har også et vinkort, men vi ganger ikke priserne op, men tillægger typisk en flaske ca. 100 kr. i avance.

På Klais tjener vi vores penge på maden, vi serverer en god Brasserie menu, med 3 retter for kr. 275,-.

Vi har i øvrigt et glimrende samarbejde med flere vinklubber, der bruger vores restaurant til vinsmagninger.

D. 1. juli åbner vi også for frokostarrangementer, hvor vi vil servere klassisk franske Gallettes (madpandekager). Hertil planlægger vi et vinkort med et udvalg af vine ”by the glass”.

Se mere om konceptet på www.klais.dk
Peter Schmitz
BYO er super koncept, jeg har selv brugt Klai's mange gange ifm vinsmagninger. Oplagt når man er "vinkender".

Jeg tror man kan dele restaurantgæsters vinvalg op i 3 grupper:

1) De fleste vælger husets vin eller en lidt dyrere som tjeneren anbefaler.

2) En mindre gruppe enten med råd til det eller med en lille smule vinudforsknings lyst vælger en vin de har hørt om eller tror er stor vin, eksempelvis hvis der står "Grand Cru" eller "Gevry Chambertin".

3) En mindre gruppe vinkendere, som jeg selv, tror jeg ofte vælger restaurent ud fra vinkortet. Jeg oplever at fravælge restauranter som enten ikke har noget umiddelbart på kortet der tiltaler mig eller tager en urimelig pris for noget man ellers godt ville smage. Eksempelvis bliver jeg ærgerlig ved at se en totalt ukendt Bourgogne producent på kortet fra en lidt tynd årgang men med et flot navn "1. cru Musigny" til kr 799,- som man måske senere finder i Holte Vinlager til 99,- eller en vin fra en stor producent men på ordinær drue, Paulo Scavino Barbera d'Alba, til 599,- når man ved den koster ca 125kr detail.
Omvendt bliver man virkelig opstemt ved oplevelser som fornylig på Enomania, en La Spinetta Barberesco 2006 til 595,- altså meget velkendt producent, ædel drue og fint år, og så lige det at den koster 425,- i detail handlen og over 300,- ved stalddøren. Så køber man fra vinkortet og kommer igen ! Et andet eksempel jeg husker er fra Salt, restauranten på Admiral hotel, hvor de havde en tilsvarende politik om at begrænse avancen.

Nogle restaurenter har ikke nogen god hustes vin, andre tager for mange penge for den. Og dette samme kunne måske siges om resten af vinkortet og jeg tror en hel del i gruppe 2) ovenfor bliver skuffet eller tænker, at de ikke fatter det snopperi omkring dyr vin. Det er synd og fint med en debat omkring dette.

Om det er BYO koncept eller som ovenstående eksempel fra Enomania er begge dele fint vinmæssigt, men når først man er blevet fortryllet af Bacchus er det mindst lige så vigtigt med vinen som med maden. For vinnørder er det første naturligvis rigtigt rart, som på Klai's, at have mulighed at nørde over nogle af vinene fra egen kælder købt på auktion til 2-300,- som på et fair vinkort ville koste måske 1000,- sammen med gode venner, mens andre laver maden til en. Hurra for Klai's ! Flere af dem, også hvis det skulle koste 1-150,- pr fl, det kan jo være svært at tjene nok på maden alene.

Peter
Claus
Enig i at BYO er en god idé.

Det kan lade sig gøre flere steder, men prisen kan så til gengæld være noget mere end de nævnte 150 kr.

Fint nok at det skal koste noget, det er jo en del af restaurantens levebrød også at tjene på drikkevarerne, og den del af tilskuddet til husleje, lønninger m.v. forsvinder ved BYO uden proppenge. Og det er vel ikke rimeligt, at alle kunder så til gengæld skal betale ekstra for maden.

En pris som svarer til, eller måske lidt over, fortjenesten på "husets vin" eller tilsvarende, ville i mine øjne være et godt bud på, hvad prisen for BYO burde sættes til.