Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Opslag


Grenachedruen skal frem i rampelyset

Den første week-end i juni, blev verdens første Grenache Symposium afholdt. Symposiet kom til verdenen bl.a. på initiativ fra den verdenskendte vinskribent Steven Spurrier. Symposiet, der havde deltagere fra 22 lande, havde til formål at fokusere på den oversete Grenache drue. Grenache der trods sin position i top 5 af mest producerede vine, ikke er kendt hos den menige forbruger.

Grenache druen menes oprindeligt at komme fra Aragonien i Spanien, og dyrkes stadig i stor udstrækning i Spanien under navnet Garnacha. Fra Spanien har den spredt sig videre til det sydlige Frankrig, og er i dag en væsentlig del af Sydrhône vinene. Oversøisk har den især været populær i Australien, men først igennem det seneste årti har den for alvor slået igennem i Australske kvalitetsvine.

Oversøisk kopierer man det populære Sydrhône blend Grenache, Syrah og Mourvedre. Disse lidt oversete vine kaldes populært GSM. I Californien er interessen for Sydrhône blended bl.a. udtrykt ved at der er etableret en sammenslutning af "Rhone Rangers" fra nogle af de førende vingårde, med Bonny Doon i spidsen. Rhone Rangers producerer Rhône inspirerede røde og hvide vine.

Grenache giver meget alkoholtunge, sødmefulde, frugtrige og krydrede vine. Grenache trives i ekstrem varme og tørke, og modner sent. Generelt giver Grenache lidt lyse og garvesyrefattige rødvine. For at give vinene mere rygrad og struktur blendes den ofte med Syrah. Ved meget gamle vinstokke og ved lavt udbytte kan Grenache druen dog godt stå alene, og producere vine med stor fylde og struktur. Dette ses især i nogle af de store Chateau Neuf du Pape vine.
Jesper Iwersen
Dejligt, at netop Grenache-druen sættes i fokus.
Vi har altid, i vores lille vinfirma, været tossede med den drue. Derfor er vi efterhånden gået over til at koncentrere os om import fra Grenache-højborge som Rhône, Languedoc og Banyuls.
Bare sig navnet Grenache, og vores mundvand løber!
Se mere på www.bwi.mono.net
Skål fra Jesper, BWI Vin