Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Opslag


Opløftende resultat for Fransk vin
Den store internationale konkurrence "International Wine Challenge" (IWC) 2010 er netop afviklet. Over 10.000 vine er smagt blindt, af et dommerpanel bestående af mere end 400 vineksperter. IWC er blandt verdens største konkurrencer af denne art.

64 lande deltog, og resultatet blev ganske opløftende for Fransk vin. Franske vine fik tildelt flest guldmedaljer, og også sammenlagt fik Franske vine flest medaljer med hjem.

Guldmedaljer
1. Frankrig med 75
2. Australien med 65
3. Portugal med 35

Medaljer i alt
1. Frankrig med 947
2. Australien med 602
3. Italien med 394

Som eksempel på bredden af konkurrencen kan det oplyses at 2 Engelske vine fik tildelt guldmedaljer, hvoraf den ene var en mousserende Pinot Noir fra Camel Valley i Cornwall.

Kriterier for tildeling af medaljer:
Guld: 95-100 point
Sølv: 90-94 point
Bronze: 85-89 point

Se flere resultater på www.internationalwinechallenge.com