Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Opslag


Chateau Chasse Spleen - eet af slottene i gruppen af "Les Exceptionnels"
Eliten af Cru Bourgeois i ny klassifikation

Medôc Cru Bourgeois klassifikationen blev efter 3 års tumult redefineret i 2006. Der blev fundet en løsning der skulle gælde fra 2008 årgangen. En del Bordeaux vinslotte mistede med den reviderede klassifikation deres tidligere historiske ret, som de opnåede i 1936. Slottene tildeles nu Cru Bourgeois status efter kvalitet og udvælgelse.

Nogle af de bedste slotte fra 2006 klassifikationen har allerede ved frigivelsen af 2008 årgangen valgt at boykotte den redefinerede klassifikation, og i stedet skabt deres egen gruppe under betegnelsen "Les Exceptionnels"

"Les Exceptionnels" er ikke en officiel titel, men tænkes anvendt i fælles fremstød og i markedsføringen af de deltagende slotte.

"Les Exceptionnels" er:
Chasse Spleen
Les Ormes de Pez
Chateau de Pez
Potensac
Poujeaux
Siran