Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Opslag


Bagetiketten fra Incognito - ikke et ord om Syrah.....
Sjove og anderledes etiketter - Cortes de Cima
Da Danskeren Hans Kristian Jørgensen og hans Amerikanske hustru Carrie gik i gang med at etablere vingården Cortes de Cima i Alentejo i Portugal overlod de intet til tilfældighederne. Hans Kristian var meget systematisk og anvendte hans erfaringer fra plantagedrift i Asien da vingården skulle etableres. Eksperter kom ind og analyserede jordbund og klimaforhold. Anbefalingen var klar, der skulle plantes Syrah.

Problemet var blot at Syrah ikke var godkendt i Alentejo. Hans Kristian og Carrie gik i gang med at søge de lokale myndigheder om lov til at dyrke Syrah på Cortes de Cima. Efter en del sværdslag fik de lov, men kun i "Bordvinsregi" - altså ikke noget med årgang eller druesort på etiketten.

Fra lokalt hold var der nu ekstra fokus på vinen fra Cortes de Cima. Hans Kristian og Carrie havde besluttet at vinen passende kunne hedde Incognito. Såvel for- som bagetiket blev sendt til godkendelse hos myndighederne. Bagetiketten blev godkendt med følgende tekst: "Select fruit from young wines, well rippened, and hand harvested" - altså ikke noget med Syrah, men prøv at sætte musen over billedet oppe til højre i denne artikel, og se hvordan bagetiketten endte med at se ud!

Sidenhen gik det sådan at den kendte vinkritiker Oz Clarke kom forbi Cortes de Cima og bl.a. smagte denne vin. Den blev rost i store vendinger, og vinene fra Cortes de Cima regnes i dag for at være blandt Portugals bedste vine. Vinene kan i Danmark købes hos H.J. Hansen.

Har du lignede gode historier om sjove og anderledes etiketter så læg dem ud her på siden - alle kan oprette indlæg i AOV Pro vinduet via "send" knappen.
Carrie Jorgensen
I think it deserves mentioning that this wine is very popular among Bob Dylan fans, as we have also included the phrase "To live outside the law you must be honest" from the song Absolutely Sweet Marie, on the1966 Blonde on Blonde album.