Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Opslag


Vinen der ifølge Explorewines er den første af kategorien "Vin de France" på det Danske marked
Danmarkspremiere på ny Fransk appelation
For Franske vine blev der i 2009 introduceret nye kvalitetskategorier. Landvinen ”Vin de Pays” er blevet erstattet af IGP – "Indication Geographique Protegee", derudover er der kommet en ny kategori "Vin de France": Her skal man holde tungen lige i munden!

"Vin de France" kategorien åbner nye muligheder for vine der tidligere blev tappet under betegnelsen "Vin de Table". Den store forskel er at man for "Vin de France" må skilte med såvel druesort som årgang, noget som der ikke er tilladt for "Vin de table".

Normalt er "Vin de table" jo ikke nogle vine der skrives så meget om, men det forekommer jævnligt at vinbønder der eksperimenterer lader deres vine deklassificere til "Vin de table". Det er nogle gange nødvendigt hvis man eksempelvis vil tilsætte noget god Syrah vin til en Bordeaux blend, som man faktisk jævnligt gjorde før AOC systemet blev indført i 1936. Syrah er ifølge AOC ikke lovlig i Bordeaux, og der findes ikke anden vej end at deklassificere hvis man ville lave denne type blend. En deklassificering fra AOC har haft den omkostning at man ikke kunne skrive druetype og årgang på etiketten. Med kategorien "Vin de France" er dette nu blevet muligt, og der er åbnet op for nye muligheder for Fransk vin.

Explorewines melder i deres seneste nyhedsmail at de har Danmarkspremiere på vin af kategorien "Vin de France". Vinen kommer fra Chateau Neuf du Pape, men er valgt deklassificeret da en del af vinen kommer fra meget unge vinstokke.

Det skal blive interessant at følge den nye klassificering.