|
Kunne du finde på at give kr. 200 for dette sæt?
Ny trend på vej fra USA?
Flere amerikanske vingårde tilbyder i dag deres kunder at sende smagprøver af deres vine i små flasker på kun 5cl. Normalt vil så små prøver være meget sårbare overfor iltning. Et amerikansk firma, TastingRoom, har specialiseret sig i at omhælde vinen fra hele flasker over på de mindre flasker i et iltfrit miljø. Tapningen til de små skruelågsflasker foregår således uden iltpåvirkning.
Hvad skal disse små flasker så bruges til? Til dels er det nemt at fragte vinene som vareprøver til professionelle købere, men nok så interessant så er der ved at opstå et marked hvor private køber vinene til vinsmagninger. På Amerikanske vingårde er det normalt at man har en lille "smagebar" hvor gæster typisk køber 3, 5 eller 6 smagsprøver, også kaldet "flights". Nu kan man så købe disse "flights" og få dem hjem med posten. Derhjemme kan smagningen evt. kombineres med en websmagning kommenteret af vinmageren selv.
Nedenstående er et eksempel på et sæt vine fra Domaine Carneros fra Napa Valley, en vingård der delvis er ejet af Taitinger fra Champagne:
2008 Avant-Garde Chardonnay
2007 Avant-Garde Pinot Noir
2007 Domaine Carneros Estate Pinot Noir
2007 La Terre Promise Pinot Noir (Wine Club exclusive)
2006 The Famous Gate Pinot Noir
2006 Avant-Garde Merlot
Prisen for et sådant sæt leveret i USA er USD 30, altså ca. 160 kr for sammenlagt 30 cl vin. P.g.a. toldregler leveres vinene ikke udenfor USA.
Aov har talt med export koordinatoren fra Taitinger. Hun oplyser at de ikke tilbyder dette produkt i Europa. Aov er ikke bekendt med at der findes denne type produkter i Europa, hverken med Amerikansk vin, eller vin fra Europa.
Vi er lidt nysgerrige på om denne trend vil have interesse i Danmark. Hvad siger du - kunne du finde på at købe et lignende sæt af smagsprøver hvis du kunne få den leveret til din postkasse for små 200 kr? Og hvis ja, hvordan skulle smagsprøverne anvendes?
Kommenter denne artikel via link "kommenter indlæg" i bunden af denne "læserude" |
|
På Alt om vin faldt vi for fristelsen. Vi oprettede en konto hos "shoppingUSA.dk". Vi bestilte efterfølgende 2x6 flasker amerikansk Pinot Noir hos Tastingroom.com. Via ShoppingUSA der står for fortoldning samt for fragt ankomk vinen til vores adresse i Danmark ca 10 dage senere.
Æskerne indeholder 6 små flasker af 5 cl, der er beskrivelser af vinene, samt et fint medfølgende ark til at notere sine egne bedømmelser på.
Med pakken kan man sende et ledsagekort med den tekst man ønsker at sende til modtageren.
Prisen for at få leveret de 2 sæt, via ShoppingUSA, var USD 78 incl. fortoldning og fragt, altså ca. 400 kr ialt.
De 6 Pinot Noir prøver er vine der sælges i USA til priser mellem 36 og 50 USD pr. flaske.
Tastingroom.com tilbyder pt. 6 forskellige sæt. Udover Pinot Noir har de eksempelvis Cabernet Sauvignon, Napa Valley Reds m.fl. |
|