Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Vinsmagning

Winemakers tasting (online) m. René Langdahl og to vingårde

Torsdag den 26. november kl. 19.30 præsenterer R9 Wine og HvadDrikkerManTil en interaktiv online vinsmagning, hvor vi har sendt fire vine hjem til dig (og evt. et par venner), så vi sammen kan smage og snakke om vin.

Vi har allieret os med René Langdahl som vært, for at sikre en aften i top. René er vinredaktør på magasinet Gastro. Derudover underviser, blogger og anmelder René om vine – han er ganske enkelt et omvandrende leksikon i vin, og ved alt om vin. Undervejs får vi også besøg af en af vinmagerne bag en af aftenens vine samt Irene Mestre fra Colet Winery.

De fire vine er nøje udvalgt og er alle økologiske dråber. Der vil være tre spanske på lokale og “glemte/ukendte druer” (som er aftenens tema), og så har vi lagt en enkelt Riesling fra Kamptal i kassen, så vi har noget mere klassisk ved siden af druer som Juan Garcia, Gewurtztraminer (i en cava), Treixadura og Torrentes. Vi starter aftenen med den tørre Riesling og bevæger os derefter til Penedes, hvor der skal smages på bobler. Om boblerne har Rasmus Palsgård bl.a. skrevet “så bliver det ikke meget bedre [til prisen]” OG vi får aftenens første gueststar på scenen, når Irene Mestre fra Colet fortæller lidt om bobler, Vatua! og Penedes.

Derefter rejser vi til Galicien og drikker en hvidvin, som har vundet en test i JP. Vi slutter af i Arribes, hvor José Beneitez fra vingården El Hato y el Garabato kommer på ZOOM og fortæller om Sinblanca, som vi også smager. SinBlanca kan i øvrigt på spansk tolkes/oversættes til “uden de hvide [druer]”, men er også spansk slang for at være bankerot. Det bliver ganske enkelt sjovt at høre om, hvordan det er at eje en lille økologisk vingård i Spanien!

Smagningen er i alt på fire vine, og vi har valgt en torsdag, så hvis du er alene om smagningen, så er der god mulighed for at smage videre fredag og henover weekenden – men du kan naturligvis også byde et par fra vinklubben, arbejdet eller familien med til bordet.

Det hele koster blot 649 kroner og finder sted på ZOOM den 26.11.2020 klokken 19.30. Vi forventer det hele er slut efter 1,5-2 timer.

For at sikre intimitet, dialog og mulighed for at byde ind med spørgsmål er der begrænset antal billetter.

link til arrangement


Lokation:
ZOOM og hjemme hos dig - vi sender dig en kode til arrangementet
Hjemme hos dig
0000 Din by
Dato: 26/11
Tid: 19:30-21
Pris: 649 kr

HvadDrikkerManTil.dk