Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Vinkursus

Store vinoplevelser

Ved Jesper Hedegaard
Her er muligheden for ekstraordinære oplevelser med smagning af exceptionelle vine, man normalt ikke selv går ud og køber.
Over fire aftener 'smager' vi os gennem enkeltområder og udvalgte temaer fra vinens verden. Ved intens og pædagogisk smagning sideløbende med gennemgang af baggrundshistorier, nyeste trends og sammenhængen mellem druer, vinifikation, jordbund, klima og de enkelte slotte, lærer vi for alvor vinen i glasset at kende. Grundbegreber som 'at blive en dygtigere smager', opbevaring af vin, dekantering m.m. gennemgås løbende.
Vi smager nogle af de bedste vine fra områderne (vin for i alt 1100 kr. pr. deltager er inkl. i prisen) - normalt fem til seks forskellige pr. gang. Et eller flere vinglas til eget brug medbringes.

1. Hvid bourgogne
Vi skal en tur rundt blandt Bourgognes bedste hvidvine - fra Chablis til Meursault. Stor chardonnay, når det er bedst. Hvad er forskellene mellem de enkelte kommuner og producenter?

2. Brunello di Montalcino
Sangiovese når det er størst. Brunello di Montalcino regnes for et af Italiens allerbedste vindistrikter i tæt konkurrence med Barolo. Vi smager en række udvalgte topvine herfra - både i unge og ældre årgange.

3. Sydafrika
Det går fremad for Sydafrika, der nu har overhalet Frankrig på, hvor meget man eksporterer til Danmark. Vi smager både lokale og internationale druer - røde og hvide vine. Er Sydafrikanske vine hypen værd? Kan kvaliteten følge med?

4. Bordeaux - fra 1855 til i dag
Spænd sikkerhedsselen, når vi tager på denne forrygende tur i Bordeaux, der fører os rundt til de klassiske distrikter og frem til nutidens stjernevine. Kort sagt: Hvad er op og ned på Bordeaux i 2018?
link til arrangement

Lokation:
FOF København
Hellerup Stationsbygning
2900 Hellerup
Dato: 21/2
Tid: 19-21
Pris: 1510 kr

FOF København

www.fofkbh.dk