Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Vinkalender

Rosé og Grill-vin på lageret på lørdag den 15. juni 2019 kl.

Der er åbent på lageret - Wiedeveltsvej 2A, 3480 Fredensborg - på lørdag den 15. juni 2019 kl. 10-14.

Sommeren er kommet og det er rosé- og grill-tid. På lørdag åbner vi 2 roséer og 4 røde, der kan smages og som sælges med rabat på dagen.

ROSÉ:

Domaine LePlan-Vermeersch
Dette 200 år gamle domaine på 10 ha. er ejet af den tidligere top-racerkører belgieren Dirk Vermeersch. Efter en flot karriere fra 1973 til 1989 bl.a. med sejre i flere 24-timers løb, internationale rallyes og deltagelse i Paris-Dakar (han blev nr. 5 i sin klasse), købte han i 2000 Domaine Le Plan sammen med sin kone Hélène. Dirk er selvlært vinproducent, men sammen med datteren Ann, som er uddannet ønolog, og uden forudindfattede meninger om vindyrkning har han skabt nogle fantastiske vine.

NYHED: RS-E Côtes du Rhône Rosé 2018 - Kr. 60,00 pr. fl. SPAR 10,- kr.
Grenache og Cinsault. 12,0%, 0,4 g. restsukker. 40 hl/ha. Gæring og lagring på ståltank. Duft med røde bær som går igen i smagen. Frisk og ret koncentreret rosé, som kan nydes ‘på terrassen’, men også ledsage sommerens retter.

Domaines Bunan blev grundlagt i 1961 af Poul og Pierre Bunan. Nu er også Pauls søn, Laurent efter sin ønologuddannelse trådt ind i familiefirmaet, som også består af søsteren Françoise og Pierres datter Claire. I 2008 blev produktionen omlagt til økologi, og alle vinmarker er certificeret i 2011. Bunan består af 2 vingårde Moulin des Costes ved Cadière d'Azur og Château la Rouvière, der blev erhvervet i 1969, i Castellet. Rouviere består af 6 ha. med vinstokke på terrasser. Domaines Bunans vine regnes blandt de bedste i Bandol.

Moulin des Costes Bandol Rosé 2018 - Pris kr. 135,00 (spar 25 kr.)
35% Mourvèdre, 25% Grenache, 40% Cinsault. 13,5% alk. Lavt udbytte 35hl/ha. 4 mdr. i tank før tapning. Laksefarvet. Elegant, frugtig bouquet med hvid fersken og eksotiske frugter. Frisk, harmonisk og kompleks smag med røde bær og citrus. God længde med fin mineralsk afslutning. God til ”middelhavskøkkenet” - grillet fisk, grøntsagsretter, kylling og lyst kød. Kan også ledsage asiatiske retter.

GRILL-VINE:

Le Clos des Jarres er en vingård på 12 ha., som blev overtaget i 2010 af unge Vivien Hemelsdale. Markerne med op til 80 år gamle vinstokke ligger i kommunerne Laure og Caunes i Minervois, ved foden af Montagne Noire dans l’Aude. Vinene produceres økologisk og med den største respekt for planter og jordbund. Gæring sker med anvendelse af den naturlige gær og vinene hverken klares eller filtreres. Der tilsættes kun et minimum af sulfit.

Abrensis 2016- Kr. 80,00 pr. fl. SPAR 10,- kr.
Grenache (45%), Syrah (25%) Carignan (30%). 10% på gamle fade i 10 mdr. Denne vin er en hyldest til en af de første mænd til at plante vinstokke i på det sted, der nu hedder le Tinal d'Abrens, Dette betyder "Abrens 'tønde'. Abren var en romersk officer, som blev forelsket i området og besluttede sig til at bosætte sig der og dyrke vin. Duften er med jordbær og syrlige kirsebær. Saftig og kompleks smag med lakrids og peber. Til charcuteri, men går også fint til grillet kød.

Matsu – Toro, Spanien
Vintae-gruppen, stiftet af José Miguel Arambarri Terrero, fremstiller vin i syv spanske distrikter. I 2009 erhvervedes Matsu i Toro. Matsu er japansk for ”at vente”, og det definerer fint bodegaens intentioner om at kombinere Østens kultur og respekt for naturen med de mest moderne teknikker inden for biodynamisk vinproduktion. Ting ta’r tid, og hos Matsu forcerer man ikke de naturlige processer - man venter. Bodegaens tre vine er sikre på at vække opmærksomhed. Man har designet etiketter, der tydeligt viser, at hver vin har sin egen personlighed, der svarer til dens alder. Etiketterne vandt ”Best Pack” sølvmedalje i 2010.

NY ÅRGANG: El Picaro, Roble 2018 - Kr. 65,00 pr. fl. SPAR 10,- kr.
100% Tinta del Toro (=Tempranillo). 14,5%. Op til 90 år gamle vinstokke. Håndplukkede druer, gæret i betontanke, 3 mdr. på barrique. Etiketten viser en ung mand. Kirsebærrød med violette kanter. Duft af mørke frugter – brombær og blåbær - lidt blomsteragtig med en anelse vanille. Intens, dyb og tæt koncentreret frugt med lidt ristede toner og god mineralitet. Fin længde. Til stegte og grillede retter.

Domaine LePlan-Vermeersch - se ovenfor:

NY ÅRGANG - Domaine LePlan-Vermeersch, GT-G, Côtes du Rhône Villages rouge 2017 - Kr. 120,00 pr. fl. SPAR 15,- kr.
99% Grenache, 1% Andet. Godt 14,0%, 1,68 g. restsukker. Vinstokkene er plantet i 1972. Udbyttet er meget lavt 25 hl/ha Druerne er håndplukkede og selekteret før vinificeringen. Vinen har ligget 12 måneder på barriques. Mørk og meget kraftfuld vin med duft af sorte kirsebær, solbær og lidt vanille. Enorm mørk, tæt frisk frugt med kirsebær, peber, urter og lakrids. Fantastisk lang.

Alsacedomainet Léon Boesch på ca. 13 ha. (ca. 80.000 fl. pr. år) har været et familieforetagende i 11 generationer, og drives nu af ægteparret Colette og Gerard Boesch, deres søster Marie-Anne og især sønnen Matthieu, som er 35 år gammel, uddannet i Bourgogne og meget ambitiøs. Markerne ligger på perfekt eksponerede skråninger i dalen "Vallee Noble", som er omgivet af de fra Tour de France kendte Vogeser-bjerge Petit Ballon og Grand Ballon d'Alsace. Familien er meget kvalitetsbevidst, og siden 2000, hvor Matthieu har stået i spidsen for produktionen, har dyrkningsmetoderne været biodynamiske, hvilket har medført en betydelig kvalitetsforbedring i de senere år.

SPECIALTILBUD: Pinot Noir “Luss Rouge” 2014 - Kr. 135,00 pr. fl. SPAR 40,- kr.
Restsukker: 0,2 g/l, Syre 5,0 g/l. Alkohol 12,6%. 12 måneder i ældre barriques. Dyb violet farve. Meget udtryksfuld duft med solbær, blåbær og krydderi. Smagen er meget kraftig med lidt lakrids og fine bløde tanniner. Til rødt kød, grillretter, vildt og visse oste.

Vinene kan bestilles på www.emilievin.dk Vinvælger eller ved svar på denne mail indtil mandag den 17.6.

Det er altid muligt at kontakte os på tel. 21446353.


link til arrangement


Lokation:
Emilie Vin
Wiedeveltsvej 2A
3480 Fredensborg
Dato: 15/6
Tid: 10-14
Pris: Gratis

Emilie Vin
Fredensborg
www.emilievin.dk