Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Vinkalender

Gentofte Mesterskabet i Blindsmagning 2018

Hvor mange? 2-3 personer pr. hold og 6 hold i alt.
Hvem? Man behøver ikke være sommelier, vinhandler eller bære titlen Master of Wine for at få fornøjelse af at blindsmage vin. Interesse i vin er nok til at kunne kalde sig blindsmager. Og bare rolig, man får ikke bind for øjnene.
Hvor? VINOtekets kælder.

Hvornår? 3 torsdage i marts 2018 (8., 15. og 22. marts, fra kl. 18.00).

Hvordan? To indledende runder med 3 hold i hver runde, torsdag d. 8. marts og torsdag d. 15. marts. De to bedste hold fra hver runde går videre til finalerunden torsdag d. 22. marts, hvor vinderen kåres og æresbevisning overrækkes.

Hvorledes? En række vine skal smages, og man skal prøve at nå frem til drue, land, område, årgang, producent, mv. Der vil være point for hvert rigtigt svar vægtet efter sværhedsgrad. Således vil f.eks. rigtigt svar for producent tælle meget højt, mens rigtigt svar for drue vil give knap så mange point.

Hvor meget? Kr. 250,-/deltager.

Hvad gør du nu? Saml et par vinvenner og meld jer til. Giv gerne holdet et vinøst navn. Venligst indiker om enten torsdag d. 8. eller 15. marts passer bedst til indledende runde. Dvs. hvert hold deltager i én indledende runde og evt. i finalerunden. Skriv til os på vinoteket@vinoteket.dk eller ring på 39650015 for tilmeldning. Frist: senest d. 28. februar, eller når 6 hold har tilmeldt sig.

Lokation:
Vinoteket
Gentoftegade 54
2820 Gentofte
Dato: 8/3
Tid: 18
Pris: 250 kr


Vinoteket
Gentofte
www.vinoteket.dk